Kundeportal

 

Her kan du bl.a. finde dine regninger, aflæsninger og tilmelde din faktura til mail og dine regninger til betalingsservice. 

Kundeportalen

x

Når vandet kommer

De fleste er nok udmærket klar over, at klimaændringer fører til højere vandstand mange år frem i tiden. Vandstanden er steget de senere år, og det kommer til at gå endnu hurtigere.

Som lodsejer er det vigtigt at forberede sig på høje vandstande. Find ud af om din ejendom ligger i et risikoområde og er særligt udsat. Det kan du få oplysninger om flere steder. Blandt andet på linket www.kystplanlægger.dk  eller værksøjet KAMP på www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp 

Film og pjece

Syv Limfjordskommuner, deres respektive vandforsyninger og de to beredskaber har i fællesskab udarbejdet en pjece og en film, hvor du får vigtige oplysninger og informationer om, hvad du kan gøre – og bør gøre, hvis du bor eller har ejendom i udsatte områder.

Du kan se film og pjece her: C9 - Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord - Coast to Coast Climate Challenge. Danish climate adaptation (c2ccc.eu)

Din ejendom – dit ansvar

Husk – du skal forberede dig godt, hvis du bor i risikoområder. Som lodsejer er din ejendom dit ansvar. Kommuner står for den overordnede klimasikring som diger og højvandsværn. Det sikrer alt det, vi ejer og har adgang til i fællesskab.

Beredskabet tager fat og rykker ud, hvis der er fare for menneskers liv, miljø og natur og hvad der kaldes kritisk infrastruktur som strøm- og vandforsyning, veje, jernbaner og internet.

Grundejerforeninger og lignende i området ved den vestlige Limfjord, kan kontakte deres lokale beredskab for yderligere information og konkret vejledning i håndtering af udfordringerne med høje vandstande lokalt.

Nordjyllands Beredskab: Nordjyllands Beredskab

Nordvestjyllands Brandvæsen: NVJ Brandvæsen

Projektet er støttet af EU-Life-programmet og er et af delprojekterne i projektet Coast til Coast Climate Challenge. For yderligere information: lis.ravn.sorensen@lemvig.dk

Kan du lide at spare penge? Det kan vi! Se her hvordan