Håndtering af regnvand
Klimaforandringerne gør at det regner mere og voldsommere end tidligere. Når der på meget kort tid falder ekstremt meget regn, kan de nuværende afløbssystemer ikke følge med. Derfor separerer vi kloakkerne, så overfladevandet bliver adskilt fra det egentlige spildevand i separate rør.
Overfladevandet kommer fra tage, indkørsler, veje og parkeringspladser. Når der er blevet separatkloakeret, vil overfladevandet blive udledt til et regnvandsbassin, Limfjorden eller vandløb, mens det egentlige spildevand fra husstandene bliver ført ud til renseanlæggene. Så vil der ikke længere være risiko for oversvømmelse af spildevandskloakken ved skybrud. Der går dog en rum tid, inden alle kloakker er separerede.
Har du spørgsmål?
Vores kundeservice er altid klar til at hjælpe dig. Du er velkommen til at ringe til os på telefon 82 13 04 04 eller sende en mail til post@morsoeforsyning.dk.
Du kan også udfylde vores kontaktformular. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.
Det er vigtigt, at du sikrer din ejendom mod oversvømmelser under ekstrem regn. Sørg for at holde afløbsriste fri for blade, grene mv. og at dine afløb fungerer. Ved ekstrem regn er vandmængderne dog så store, at det må forventes, at der står vand på terræn. Du skal derfor sikre dine ejendele i tilfælde af, at de er udsatte.
LAR står for lokal afledning af regnvand. Det betyder, at regnvandet håndteres på egen grund, så det ikke ledes i kloakken.
Regnvandet kan håndteres lokalt på flere forskellige måder:
- Nedsivning gennem gennemtrængelige belægninger, faskiner og regnbede
- Fordampning fra grønne tage
- Forsinkelse ved hjælp af bassiner, små søer og lignende
- Genanvendelse til f.eks. havevanding eller bilvask
Her er et par links til hjemmesider med praktiske anvisninger og kreative løsningsforslag: