Kundeportal

 

Her kan du finde alle dine oplysninger, regninger og tilmelde dig betalingsservice uden PBS.

 

Kundeportalen

x

MORSØ FORSYNING – søger elektriker, automatiktekniker el. lign.

Morsø Forsyning er et multiforsyningsselskab, med hovedsæde i Nykøbing, på Mors. Vi ejer og driver fjernvarme-, vand- og spildevandsanlæg i Morsø Kommune. I Morsø Forsyning arbejder vi ud fra klare mål med værdierne: tillid, ansvarlighed, trivsel og glæde som omdrejningspunktet i det daglige samarbejde. Vi mangler en kollega, og søger en elektriker, automatiktekniker el. lignende til at være med på holdet. Kunne du tænke dig:

  • at søge udfordringer både el-teknisk og mekanisk
  • at arbejde med nyeste teknologier indenfor miljøområdet
  • at være nysgerrig på at lære nyt og uddanne dig
  • at dele din viden via dialog med dine kollegaer
  • at arbejde i et uformelt miljø med team orienterede specialister
  • at have et godt job i en moderne værdibaseret virksomhed med 22 kollegaer

 

 - Så er det måske dig vi søger som vores nye kollega

 

Dine arbejdsopgaver, sammen med dine nye kollegaer, vil være;

  • Daglig drift – og vedligeholdelse af tekniske installationer indenfor el – varme – vand.
  • Fejlfinding samt reparation og optimering af det samlede produktionsanlæg.
  • Deltagelse i procesoptimering.
  • Team orienteret driftsarbejde.
  • Forebyggende vedligehold.
  • Anvendelse af PLC og IT- som et naturligt værktøj.

 

Vi tilbyder dig

Løn efter kvalifikation, sundhedsforsikring og en god pensionsordning. En stilling på 37 timer og med mulighed for deltagelse i vagtordning. Det primære arbejdssted vil være på renseanlægget i Nykøbing.

 

Din vej mod ansættelse i Morsø Forsyning

Hvis ovenstående giver mening for dig, så send din ansøgning hurtigst mulig. Vi indkalder til samtaler løbende, så skynd dig. Du skal sende ansøgning med cv til: job@morsoeforsyning.dk. Kun digitale ansøgninger bliver taget i betragtning.

 

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, kan du kontakte: driftschef Tommy Dybdal på tlf.: 8213 0414. Se i øvrigt mere om os her på hjemmesiden.

Tilmeld dig vores nyhedsmail og modtag seneste nyheder direkte i din indbakke